Overblik: 5 arbejdsmiljødagsordener, der er på spil ved EP-valget

20190526-131219-L-1920x1278we
Arkivbillede fra Københavns Rådhus i 2019, hvor der sidste gang var valg til Europa-Parlamentet i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er flere vigtige arbejdsmiljødagsordener på spil, når danskerne om to måneder skal stemme om, hvilke danske politikere der skal sidde i Europa-Parlamentet. A4 Arbejdsmiljø giver dig overblik over fem centrale arbejdsmiljø-temaer, der vil blive diskuteret i den næste mandatperiode.

Om lidt skal danskerne til stemmeurnerne. Der skal nemlig stemmes om 15 danske mandater til Europa-Parlamentet, når der 9. juni er valg til Europa-Parlamentet. 

Og det er ikke kun klima- og forsvarspolitik, der er på dagsordenen. Der ligger også mange dagsordener på arbejdsmiljøområdet i pipelinen, som valget kan få afgørende betydning for. 

A4 Arbejdsmiljø gennemgår her fem vigtige arbejdsmiljø-temaer, der er på tegnebrættet i den næste mandatperiode. 

1. Nyt udbudsdirektiv

Flere i Europa-Parlamentet har igennem længere tid presset på for at få et nyt udbudsdirektiv, da det nuværende er ti år gammelt. Det er interessant set med arbejdsmiljøbriller, fordi flere ønsker, at der stilles langt flere krav til virksomheder og underleverandører, når de får del i offentlige udbud. Der er for eksempel flere, der mener, at der skal være krav om overenskomst, skattebetaling, social ansvarlighed eller lignende.  

I midten af april bliver der afholdt socialt topmøde i La Hulpe i Belgien, hvor EU-institutionerne og de sociale parter skal vedtage La Hulpe-erklæringen, som vil indeholde en liste over vigtige emner på det sociale område for de kommende år. Det er endnu uklart, om der kommer til at stå noget om udbudsdirektivet her. 

2. Farlige stoffer

EU er i gang med at gennemgå kemikalielovgivningen og revidere grænseværdierne og anbefalingerne for en række farlige stoffer. For eksempel blev grænseværdierne for både asbest, bly og diisocyanater strammet i 2023. Det arbejde vil fortsætte i den nye mandatperiode.

Den store kamp består i, hvor hurtigt eller langsomt, det skal gå. Kemiindustrien og Europa-Parlamentets konservative gruppe, EPP, har længe arbejdet imod revisionen. Mens fagbevægelsen og flere af de venstreorienterede grupper har presset på for det modsatte.  De mener, at det går for langsomt, fordi der hele tiden opstår ny viden omkring stoffernes virkning og effekt. 

3. Retten til at være offline

Kampen om arbejdstid er også nået til EU. For muligheden for at tage sin arbejdscomputer med hjem har gjort, at arbejdstiden for mange er blevet flydende. Men igennem flere år har parlamentet kæmpet for, at arbejdstagerne i EU skal have ret til ikke at besvare mails, SMS'er eller lignende, når de har fri. 

Det ventes da også, at kommissionen rent faktisk præsenterer et direktiv om retten til at holde fri, når man har fri. Det er forventningen, at forslaget vil indeholde et krav om, at virksomheder skal lave en aftale med medarbejderne om kontakten uden for arbejdstiden. 

I samme ombæring er der flere parter, der ønsker et direktiv omkring psykisk arbejdsmiljø, men det er mere usikkert, om det bliver en realitet. 

4. Screening for asbest

Kommissionen har lovet, at der vil blive præsenteret et direktiv om screening for asbest. Det stod faktisk på arbejdsprogrammet for 2023, men er endnu ikke blevet præsenteret. Målet er, at der skal være krav om at screene huse for asbest, inden arbejdet går i gang med for eksempel at renovere en bygning.

I efteråret 2023 stemte EU ellers et nyt asbestdirektiv igennem, der blandt andet indholdt nye grænseværdier og krav, der giver mere beskyttelse for medarbejderne, der bliver udsat for asbest. 

5. Nyt mandat

I den kommende periode skal EU's arbejdsmarkedsagentur ELA også have et nyt mandat. Der er forskellige holdninger til, hvilke nye beføjelser agenturet skal have i fremtiden. For eksempel håber den socialdemokratiske gruppe, at agenturet kan få lov at føre kontrol med arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i medlemsstaterne. Samt at de kan få lov at kontrollere og hjælpe borgere fra tredjelande med deres krav på arbejdsmarkedet, beskyttelse og bekæmpelse af social dumping.